Hjælp til jyske og fynske kommuner
Efter vi pr. 1. oktober har været nødsaget til at lukke vores afdeling i Aarhus, tilbyder vi en ny mulighed for overnatning og forplejning i forbindelse med køretest i Rødovre.
Pr. 1. oktober er HandicapBilistCentrets afdeling i Aarhus desværre helt lukket, og vi er fuldt ud klar over, at det stiller borgere og sagsbehandlere i det jyske og fynske i en svær situation. Vi arbejder intensivt på at finde en økonomisk løsning, så vi igen kan komme til at foretage afprøvninger i Aarhus.
Indtil det forhåbentligt lykkes, har vi mulighed for at tilbyde overnatning i Rødovre i forbindelse med test og afklaring af indretning og behov for påtegninger i kørekort/hjerneskadetest.
HandicapBilistCentret, som er en del af UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen, har et patienthotel, hvorfor det er muligt for os at tilbyde billig overnatning og forplejning.
Vi oplever ofte, at borgeren har behov for mindst to køretimer i forbindelse med afklaring af køreegnethed og kørekortsforhold, hvorfor vi i vores tilbud har inkluderet, at borgeren kører over to dage.
Kontakt os og få en pris på en samlet pakke med afprøvning, overnatning og forplejning.
Såfremt der ikke ønskes madordning eller overnatning, kan dette selvfølgelig fravælges.
Vil du vide mere?
Kontakt os hvis du vil vider mere om mulighederne.
Hjerneskadetest
I HandicapBilistCentret kan vi teste, om en person fortsat kan køre bil eft ...
Test af behov for særlig indretning af bil
HandicapBilistCentret kan vurdere, om en person med et handicap behøver sær ...
Kørefærdigheder og særlige behov
Vi vurderer og tester, om en person med et handicap har behov for særlig in ...